torsdag den 14. februar 2013

Renovering fra start til nu...



Jeg har jo løbende vist billeder fra projektet med at omdanne en gammel bygning
til mit atelier, men her får du lige en lille billedeserie fra start til nu.

Jeg må stadig knibe mig i armen over at have fået dette atelier. 60 kvm har jeg 
at lege på. Og ja kunne sagtens have brugt det dobbelte,  især når jeg afholder
maleworkshops, men 5 kursister af gangen, er der da trods alt liiige plads til 
og det var det jeg gik efter, for det er et rigtig fint og passende antal, for så 
er der god tid til alle..

Sådan så det ud, da vi var ude at se huset sammen med ejendomsmægleren:


Først blev loftet revet ned. Hele rummet var fyldt med halm bagefter (æhhh det kom
lidt som en overraskelse, at der var meget)....og dét støver (*host*), skulle jeg 
hilse og sige.

På billedet har manden allerede skovlet det væk og der ligger bare resterne af loftbrædder:


Næste step var at fjerne 2 murede vægge. Den ene tog 15 min. Den anden var 
bærende,
så der måtte vi have en ingeniør på banen til at beregne og sår´n:


Det gamle betongulv skulle hakkes op (½ meter), både med håndkraft og en gravemaskine.

Puhh der var meget mandesved på samme tidspunkt !


Så blev der støbt nyt betongulv og derefter lagt flamingo og klargøring til
isolering og gulvvarme:



Så skulle der isolering op:


Så gik tømreren igang med omrokering af vinduer og vægge blev muret op. 
De eksisterende vinduer var kun omkring 5-6 år gamle, så dem beholdte vi. 

Nogle vinduer blev som sagt bare rokeret rundt. De helt gamle staldvinduer
måtte lade livet. Det var for dyrt at renovere dem. De ligger nu ude i haven. 
Måske en dag der kommer et projekt ud af dem ?. 2 nye  hoveddøre kom 
også til:





Alle billederne der her er vist, er taget fra samme ende, så man bedre kan
danne sig et indtryk af projektet. 

Imorgen går jeg igang med at dække gulvet af og omdanne atelieret til 
weekendens maleworkshop. 

Som altid er jeg både spændt på at møde 5 nye ladies, der ligesom mig, 
synes det er super sjovt at svinge en pensel eller 2. Der er stadig pladser
på næste workshop - læs mere her hvis du skulle få samme lyster en dag.

Ha´ en god aften derude!

Kærligst Bettina


18 kommentarer:

  1. Det ser filans godt ud Betina. Wouw og rigtig god workshop :)

    SvarSlet
  2. Tillykke med det flotte resultat, det ser fantastisk ud.
    Og hvor er du heldig at have en mand, som bakker op om dine ideer og har hænderne skruet godt på. :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak tak....men hahha åhhh nej han har 10 tommelfingre. Til gengæld kan han lave det kedelige og yderst grove gravearbejde/nedbrydning og sår´n. Vi har haft professionelle til selve håndværkerarbejdet :-)

      Men JA han er en KÆMPE støtte og fantastisk til at bakke op om de ting jeg laver :-))))

      Slet
  3. Indbydende og lækkert - og de nye lockerskabe er også kommet på plads - dejligt at se hele projektet igen. Pøj pøj med workshoppen

    SvarSlet
  4. AJJJJ hvor ser det bare skønt ud...og hvor er det dejligt for dig :-) jeg drømmer videre... 60 kvm fedt fedt fedt... held og lykke og med ønsket om masser af nydelse og kreativitet til dig :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Tina. Ja det er fantastisk med ordentlig plads at boltre sig på ;-D

      Slet
  5. Altså for en omgang du/I har været igennem, men du har fået det skønneste atelier og selvom det må ha' været umådelig svært at vente på det færdige resultat, så skal guderne vide, at det har været det værd! Som sagt til tidligere indlæg - Fuldstændig fantastisk rum... og nu med flotte nye billeder :-) Ha' en fantastisk workshop i weekend ... I wish <3

    KH Carina

    SvarSlet
  6. Hvor er det blevet flot! -og sådan en billedserie gør jo at sådan en som mig tænker 'ork, det er der jo ingen ben i, jeg kunne måske også lige.....' ;0)
    Jeg håber du bliver rigtig rigtig glad for dit nye atelier.

    SvarSlet
  7. For pokker hvor er det godt. Et rigtigt fra "Skrot til slot - projekt" ;o)
    OG jubiii... for jeg er nemlig en af de 5 ladies og der er da slet ingen grænse for, hvor klar jeg er !
    glæder mig helt vildt ;oD

    SvarSlet
  8. Kære Bettina
    Du får 10 point af mig...:o)
    CyberKnus RikkeBo

    SvarSlet
  9. Det er blevet virkelig flot. Det er altid sjovt at se tilbage på billederne fra under ombygningen. Synes næsten du skal få nogle af dem fremkaldt og hænge et sted i atelieret. Hav en rigtig god aften.

    SvarSlet
  10. Det er blevet super godt ... dejligt rum ;0)

    SvarSlet
  11. Hvilken forvandling og så sejt I er gået til den med krum hals! Det har været værd at vente på, og kreativitet har jo allerede summet i timevis, så skønt for dig! Ha en rigtig dejlig weekend

    SvarSlet
  12. Super flot :o)
    Ha`en god weekend.

    SvarSlet
  13. Hvor er det bare blevet fantastisk flot. Sikke et arbejde!!

    SvarSlet
  14. Super lækkert Tillykke med dit skønne rum..

    SvarSlet